Halftime

HALFTIME er AaB Support Clubs populære radioprogram, der har fast sendetid hver fredag fra kl. 17.00 på Radio Aalborg.

HALFTIME har været i æteren siden efteråret 2000, og er hurtigt blevet alle AaB fans' foretrukne medie for de seneste nyheder fra AaBs verden. Med Per Rishøj som fast studievært, er der hver uge lagt op til et spændende program spækket med interviews med spillerne, kommentarer fra trænerteamet samt AaBs ledelse. Naturligvis kan du også høre nyt fra AaB Support Club i programmet. Desuden har HALFTIME også det seneste nyt fra AaB Ishockey og AaB Håndbold, ganske som HALFTIME hver uge ser frem til den næste kamp, med kommentarer fra både AaB-lejren og modstanderholdet. Alt dette og meget mere, i et timelangt program krydret med konkurrencer og musik.

HALFTIME bringer desuden også dugfriske interviews efter hjemmekampe i fodbold, hvor du få timer efter kampen kan få kommentarer fra spillere og ledere, optaget på Aalborg Stadion umiddelbart efter kampene. Disse interviews vil altid være at finde her på hjemmesiden.

Halftime kan høres live på Radio Aalborg hver fredag fra kl. 17.00 på nedenstående frekvenser. Samme aften bliver programmet normalt også tilgængeligt her på siden. Følg linket til venstre for at høre online-versionen af den seneste udgave af HALFTIME.

Har du et spørgsmål, som du gerne vil have besvaret i HALFTIME, eller blot en kommentar til folkene bag programmet, så send det til halftime@halftime.dk.

Fredag
Du kan høre HALFTIME hver fredag kl. 17.00 på Radio Aalborg, ved at stille ind på følgende frekvenser:
Midtby: 92,2 MHz
Nord: 107,4 MHz
Syd: 106,5 MHz

Antenneforeninger:
Nr. Tranders: 102,2 MHz
Stofa: 98,6 MHz
Gug Visse Dall: 98,6 MHz
Hybridnettet: 97,3 MHz

||||

Nyheder

23. februar 2011

Med ganske få undtagelser har Per Rishøj & Henrik Pedersen gennem de sidste 10 år haft et mere eller mindre permanent kryds i kalenderen ud for fredag eftermiddag kl. 17.00!

Således har...

Mere info?

Nyeste produkt:

Kun: 175,00 kr.